Banker er eksponeret for en lang række betydelige operationelle risici i forbindelse med de komplekse finansielle aktiviteter, som banker er involveret i – eksempelvis kan nævnes:
- Investeringsbanker er især eksponeret for et betydeligt rådgivningsansvar, hvis de i forbindelse med f.eks. mergers & acquisitions eller aktieemissioner yder forkert rådgivning.
- Børsmæglere kan ifalde ansvar, hvis fejltastning af data medfører tab for kunderne.
- Porteføljeadministrationsselskaber kan blive mødt med krav hvis de foretager investeringer, som går ud over deres bemyndigelse.
- Banker er generelt udsat for en lang række risici, som f.eks. bedrageri, IT-kriminalitet, hacking, afpresning og røveri.
Alle finansielle rådgivere kan komme i en situation, hvor de giver utilstrækkelig rådgivning, fordi de ikke fuldt ud forstår kundernes behov eller i tilstrækkelig grad kommunikerer baggrunden for den anbefalede investeringsstrategi.
Marsh råder over specialister, som har stor erfaring i at rådgive banker og andre finansielle institutioner omkring identificering af risici (forsikringsbare og ikke forsikringsbare) samt evaluering af disse og evt. forslag til forsikringsprogram.
Endelig kan Marsh påtage sig placering af både traditionelle forsikringer og de forsikringstyper, som er specielle for banker og finansielle institutioner som f.eks. Bankers Blanket Bond, IT-driftstab og professionelt ansvar.
|