Login Marsh Global
 

Marsh Denmark Home
Risikoområder
Immaterielle rettigheder
Case



Immaterielle rettigheder


Kontakt os - klik her eller ring: +45 4595 9595



Mange virksomheder er afhængige af, at patenterede eller i øvrigt immaterialretsbeskyttede produkter eller produktionsmetoder ikke kopieres af konkurrenter, eftersom sådanne krænkelser kan true virksomhedens eksistensgrundlag eller forårsage væsentlige tab for virksomheden. På samme måde kan etablerede varemærker udgøre en væsentlig del af grundlaget for virksomhedens indtjening, hvorfor ekstern risikofinansiering kan være fornuftig.

Enhver virksomheds produktion og markedsføring kan endvidere medføre risiko for krænkelse af andres immaterielle rettigheder, herunder patenter, copyright, varemærker mv.

Risikoeksponeringen kan således sammenfattes i to punkter:

  1. Risiko for erstatningsansvar for tab hos trediemand (f.eks. anden patenthaver), hvis virksomheden krænker andres patenter, varemærker mv.
  2. Risiko for eget tab i forbindelse med andres krænkelser af virksomhedens egen immaterialret, f.eks. patent, copyright, varemærke mv., f.eks. tabt indtjening eller tabte udviklingsomkostninger.

Hertil kommer sagsomkostninger (advokater, ekspertvidner mv.), som i immaterialretssager kan blive meget høje.
Endvidere er det ikke helt ualmindeligt i visse lande, f.eks. USA, at sagsøge en konkurrent for patentkrænkelser, selvom ingen reel krænkelse er sket, idet man blot søger at lamme konkurrenten med årelange og dyre processer.

Der findes forskellige forsikringsløsninger for dækning af risikoen. Enkelte ansvarsforsikringer til media-, IT og software virksomheder kan dække immaterialretskrænkelser i begrænset omfang, men der findes også separate forsikringsløsninger som yder bredere dækning for tab i ovennævnte situationer.


Separat forsikring tegnet på det internationale forsikringsmarked giver beskyttelse dels i form af retshjælp i forbindelse med retssager mod den krænkende part ("håndhævelsesforsikring") og dels ansvarsforsikring, som yder dækning til eget forsvar og dækning for selve erstatningsansvaret.


Man kan forsikre alle former for immaterialrettigheder, såvel registrerede som ikke-registrerede, og man kan endvidere tegne forsikring for specifikke licensaftaler.

Kritiske spørgsmål:

  • Er din indtjening afhængig af udnyttelsen af et kritisk patent eller andre immaterialrettigheder?

  • Er der i din branche en særlig risiko for sagsanlæg fra konkurrenter med påstand om immaterialretskrænkelser?

  • Har du overvejet, hvad dit tab vil udgøre, hvis din produktion blev stoppet af et fogedforbud i forbindelse med en påstået immaterialretskrænkelse?


 
Kontakt

Bernt Sandell

Tlf.: 4595 9595

Email


Vilkår og betingelser | Politik for datafortrolighed | Copyright © 2010 Marsh Danmark. All rights reserved.